Min lørdag i Sørbymagle.

Høj solskin, Sørbymagle, slutspil.

Jeg drog afsted for at følge KH i slutspillet og det blev en dramatisk dag. Kl. 10.00 stod damerne klar mod Odin og det varede ikke længe i kampen før Odin satte sig på det hele. KH kæmpede godt, men overmagten var for stor og favoritterne fra fyn tog sejren med 6-1, Katja Christensen stod for KH`s ene scoring. Der var ikke meget at sige til nederlaget og pigerne tog det med ro, ros til Odin for en diciplineret indsats.

Senere rundbarberede Slagelse Gentofte med 11-0 og KH  skulle spille bronzekamp mod lokalrivalerne..

Næste ret på min menu var herre kampen KH - Orient, som skulle vise sig at blive en sand gyser. Fra kampens start virkede KH top motiveret og fulgte med Orient hele første halvleg og KH kunne gå tilfredse til pause, der var mulighed for at vinde kampen. I anden halvleg var mønsteret det samme og kort før tid førte KH med 6-5, men det lykkedes Orient at udligne, i et sidste desperat   angreb fik KH fremtvunget et hjørne, der var 20 sekunder igen. Alle holdt vejret, skulle danmarksmestrene vikelig tabe kampen, det lykkedes ikke KH at afslutte og Orient slap med skrækken og der var 10 min. omkamp. Orient var stærkest i omkampen og afgjorde  kampen med 3 mål, K H havde stor ære af kampen og spillede på et højt niveau, det var en fornøjelse at se på.

I  bronze kampen mod Gentofte kom KH skidt fra start og Gentofte var foran 3-0 ved slutningen første halvleg, men på et hjørne fik Katja Christensen reduceret og KH fik nyt håb. . Håbet blev større i anden halvleg idet KH langsomt kom ind i kampen og fik udlignet til 3-3, men kort før tid fik Gentofte scoret og det blev kampens sidste mål, men KH havde spillet en god kamp og vist god moral, godt gået af KH ladies.

Herreholdet var oppe imod hjemmebane holdet Sørbymagle som KH ikke har besejret i den forløbne turnering. KH kom hurtigt ud af start boksen og bragte sig foran 3-0, men Sørbymagle er hold som altid kæmper, så på trods af stor føring kunne KH ikke føle sig sikre. Den skarphed og diciplin KH viste mod Orient fortsatte mod Sørbymagle og sejren kom aldrig rigtigt i fare, KH vandt med 10-6.

Orient vandt DM med en sikker sejr over Slagelse.

Alt i alt en godkendt indsats af begge hold og tak til alle spillere for en god indsats i KH`s tjeneste.

Topscorer hos damerne blev Katja Christensen, i slutspillet viste Katja at hun besidder landsholds klasse.

Herreholdets topscorer blev ikke overraskende Jesper Jonasson med 41 mål ! og 25 mål i Royal league !! en sand topscorer, desuden blev Jesper for andet år i træk årets spiller i DK. Flot klaret af Jesper som virker til at udvikle sit spil hele tiden.

Det var dejligt at hilse på Michael Rasch som var med nede og heppe, Michael så godt ud og han havde det godt, herligt at hilse på ham.

Senior sæsoner er forbi, men ikke for ungdommen, som slutter d. 16-3.

Herreholdet har en europa cup i sigte i Portugal og er med i kampen om guldet som skal forsvares. Dameholdet skal forsætte den positive udvikling, d.v.s holde fast i de mange nye og prøve at få  nogle  flere, det ser lovende ud for klubbens hold.