Jeg var med til Jesper Jonassons 18 åre fødselsdag og her er min "tale".

For mange år siden i den lille landsby Valby, så en smuk lille prins dagens lys.

Det var en forårsdag  i april måned 1987, kl. 7.55, ved barsels sengen stod to yndige små piger og så beundrende vidunderet som havde ramt  familien Jonasson. Årene gik og den lille prins voksede og det viste sig hurtigt at den lille prins havde  en evne til at tiltrække,  det modsatte køn i det ganske land. Allerede i sine spæde fritidshjems år blev der under JJ ledelse holdt hof nede bag boldbanen, det havde samtidig den fordel, at møerne kunne se ham i aktion på boldbanen,et sted hvor prinsen gerne førte sig frem . Ja, så kunne den lille prins vise sig frem som bold kunstner og debatør, ja ikke sjældent havde den lille prins en mening om dommerens eller holdkammeraternes indsats.

Den lille prins fik pludselig en stor bekymring i sit liv, nogle gange blev han glad af det, men det gjorde ham ofte også meget skuffet. Søndag efter søndag fik han optur, nedtur, nedtur, optur, optur, nedtur og prinsen betalte ofte af egen lomme for disse oplevelser. Ja, den lille prins har måtte gå meget igennem, når han udkæmpede sine slag inde i hovedstadens store arena, parken.

Prinsens egen sportskarriere tog forskellige drejninger, indtil en dag prinsen fik en underlig træstok i hånden. Den lille prins mærkede straks en underlig magisk fornemmelse og tænkte, med denne stok vil jeg erobre København, ja hele Danmark skal hvile for mine fødder. Som sagt, så gjort, ikke mange år efter havde den lille prins vist folket hvilke tryllerier han kunne lave med sin stok. Alle folk i den lille hockeyklub dånede og udbrød "se, se den lille prins med hockeystokken". Den lille prins som aldrig satte sit lys under en skæppe smilede tilbage og sagde " ja, se nu godt efter, måske kunne i lære noget, tjek det her ud ". Den lille prins snurrede rundt og efterlod folket i en støvsky og placerede den lille plastkugle i målvogterens skridt protector , der under eder og forbandelser sank sammen og tog sin hvide hjelm af. Her opdagede den lille prins at bag visiret var han gamle mentor Prins Gnimmelf af eurosport, som spurgte om han endelig havde fået opfyldt sit ønse om at  blive kuglestøder. Dette var føste afsnit, mere følger senere Flemming d. 5-2.

Anden del. Den lille prins fandt hurtigt ud af at han kunne noget med træ, der skete noget når han fik det mellem hænderne. Derfor var det nærliggende at den lille prins valgta at gå i lære som tømrer i det agtværdige og respekterede firma Frederiksberg Interprice. Prinsen var nu så fuldt optaget at man begyndte at frygte, at prinsen ikke havde tid til livets lidt lystigere sider. Det viste sig hurtigt at intet var at frygte, prinsen havde forstået hvad man kunne få ud af det modsatte køn.

Mange år gik og pludselig var prinsen en voksen mand. Han havde allerede rejst rundt med sine kunstner i europa og alle var forstenede når de så prinsen optræde. En dag blev prins JJ inviteret til at optræde i det store flotte slot Grand old valbyhall, kunstnere fra andre lande kom også. Der var skotter, ungarere, hollændere, ja sågar nogle helt fra Ukraine og mange andre.  JJ var ikke beskeden, 8 gange måtte de udenlandske gæster bukke og hente den lille plastic kugle ud af deres net. Ingen var længere i tvivl om prinsens egenskaber, han blev sågar opsøgt af orientens konge,  som ønskede at se JJ iført sit lands røde dragt. JJ takkede nej og folket jublede.

Nyheden nåede helt til Hannover i Tyskland og tyskerne fik lov til at se JJ optræde, fyrsten i Hannover blev så begejstret, at han tilbød JJ hans datter Volganova von Unterhylen. For ikke at virke uhøflig virkede prinsen interesseret i tilbuddet og sagde han ville tænke på det natten over. I nattens mulm og mørke pakkede JJ sin stok og sneg ud i byen for at  vende hjem til danmark, inden fyrsten opdagede det, var prinsen over stok og sten.

Når prinsen skal repræsentere sit land har han dog ingen kvaler med at iføre sig den røde dragt og udgøre KH`s svar på de tre musketerer,  grev Mo Tournay, baron Toft og prins JJ. På deres seneste togt til Holland måtte de sande at modstanderne var kvikke og selvom danerne kæmpede godt i Almere, var overmagten for stor. Kræfterne var brugt op da de veltrændede tjekker væltede ind over danmarks forsvar og i sidste ende måtte danskerne rejse hjem uden sejre. De tre musketerer vendte hjem og huserer nu rundt omkring i danmark.  Det skal blive spændende at følge de tre musketerer i fremtiden.

Det skal nævnes at jeg har  tilføjet den sidste del. Flemming februar 2010.